Hvad er keratokonus?

Keratokonus: Symptomer, diagnose og behandlingsmuligheder

Hvad er keratokonus?

Keratokonus er en fremadskridende øjensygdom, hvor hornhinden bliver tyndere og buler frem i en spids form. Den normalt kuppelformede hornhinde antager med tiden en kegleform. Det forhindrer lyset i at blive fokuseret korrekt på nethinden og forringer synskvaliteten.

Keratokonus begynder som regel i puberteten og kan udvikle sig i 20’erne og 30’erne. Ved tidlig diagnose kan synstab i vid udstrækning forebygges.

Hvad er symptomerne på keratokonus?

De hyppigste symptomer på keratokonus er:

• Brillestyrke, der hele tiden ændrer sig
• Tiltagende astigmatisme (bygningsfejl)
• Sløret eller forvrænget syn
• Nedsat nattesyn
• Lysspredning og glorier (haloer)
• Dobbeltsyn
• Behov for ofte at knibe øjnene sammen
• Behov for hyppigt at skifte briller

I sygdommens tidlige stadier kan symptomerne være milde og forveksles med almindelig astigmatisme.

Hvad forårsager keratokonus?

Den præcise årsag til keratokonus kendes ikke fuldt ud. Man mener dog, at følgende faktorer spiller en rolle:

• Genetisk disposition
• Allergiske øjensygdomme
• Vedvarende og kraftig gnidning af øjnene
• Atopiske sygdomme
• Downs syndrom
• Bindevævssygdomme

Især hos børn og unge kan vanen med at gnide øjnene fremskynde sygdommens udvikling.

Hvem får keratokonus?

Selvom keratokonus kan opstå i alle aldre, ses den hyppigst:

• i alderen 10-25 år
• hos personer med allergisk tilbøjelighed
• hos personer med keratokonus i familien
• hos personer med vedvarende kløe i øjnene

Det er disse grupper, hvor sygdommen forekommer oftest.

Hvordan diagnosticeres keratokonus?

Ved moderne øjenundersøgelser kan keratokonus opdages på et tidligt stadie.

Metoder, der anvendes i diagnosen:

• Hornhindetopografi og -tomografi (f.eks. Pentacam)
• Måling af hornhindens tykkelse (pakymetri)
• Syns- og refraktionsundersøgelse

Hornhindetopografi bør især udføres hos alle patienter, der overvejer en laseroperation af øjnene.

Udvikler keratokonus sig?

Ja. Keratokonus er som regel en fremadskridende sygdom.

Udviklingshastigheden varierer fra person til person. Hos nogle patienter forbliver den stabil i årevis, mens den hos nogle unge patienter kan udvikle sig hurtigt.

Derfor er regelmæssig opfølgning yderst vigtig.

Kan keratokonus føre til blindhed?

Keratokonus fører som regel ikke til total blindhed.

Hvis den ikke behandles, kan der dog udvikles:

• Alvorligt synstab
• Udtalt irregulær astigmatisme
• Vanskeligheder med at bruge kontaktlinser
• Behov for hornhindetransplantation

som komplikationer.

Med tidlig diagnose og passende behandling kan de fleste patienter uden problemer fortsætte deres dagligdag.

Hvordan behandles keratokonus?

Behandlingen planlægges ud fra sygdommens stadie. De vigtigste behandlingsmuligheder er:

Briller

I de tidlige stadier kan briller være tilstrækkelige til at korrigere synet.

Specielle kontaktlinser

• Hårde gasgennemtrængelige linser
• Hybridlinser
• Sklerallinser

De er meget effektive til at korrigere udtalt irregulær astigmatisme.

Korneal cross-linking (krydsbinding)

Anvendes ved fremadskridende keratokonus for at bremse eller standse sygdommens udvikling

Ved denne behandling styrkes hornhinden, og risikoen for at sygdommen udvikler sig reduceres.

Intrastromale hornhinderinge

Kan hos nogle patienter anvendes for at forbedre hornhindens form.

Hvad er CAIRS-behandling?

CAIRS (Corneal Allogenic Intrastromal Ring Segments) er en innovativ metode til behandling af keratokonus. Ved denne teknik indsættes biologiske hornhindesegmenter fremstillet af donorhornhinde i hornhinden i stedet for syntetiske hornhinderinge.

Hornhindetransplantation

Kan være nødvendig i meget fremskredne tilfælde, men udføres i dag sjældnere takket være tidlig diagnose.

Hvad er cross-linking?

Cross-linking (CXL) er en behandling, der anvendes for at bremse eller standse udviklingen af keratokonus. Herved bliver hornhinden mere modstandsdygtig.

Kan patienter med keratokonus få en laseroperation?

Standard LASIK- eller SMILE-operationer udføres som regel ikke på patienter med keratokonus.

Sammenhængen mellem keratokonus og gnidning af øjnene

Forskning viser, at gnidning af øjnene er forbundet med udvikling og forværring af keratokonus.

Især bør:

• patienter med allergiske øjensygdomme
• personer med vedvarende kløe
• børn og unge

undgå at gnide øjnene.

Keratokonus hos børn

Keratokonus kan have et mere aggressivt forløb hos børn.

Derfor anbefales det, at børn med:

• hyppigt skiftende brillestyrke
• hurtigt tiltagende astigmatisme
• keratokonus i familien

får foretaget hornhindetopografi.

Råd til patienter med keratokonus

• Gnid ikke øjnene.
• Følg din allergibehandling konsekvent.
• Brug dine kontaktlinser som anbefalet af lægen.
• Tag pludselige ændringer i synet alvorligt.
• Gå til hornhindekontrol med de intervaller, din læge anbefaler

Ofte stillede spørgsmål

Er keratokonus arvelig?

Ja. Risikoen er højere hos personer med keratokonus i familien.

Kan keratokonus helbredes fuldstændigt?

Der findes ingen behandling, der får sygdommen til at forsvinde helt. Men dens udvikling kan standses, og synet kan korrigeres.

I hvilken alder stopper keratokonus?

Som regel aftager udviklingen efter 30-årsalderen, men forløbet kan være forskelligt fra patient til patient.

Kan keratokonus behandles uden operation?

I de tidlige stadier kan synet korrigeres med briller og specielle kontaktlinser. I fremskredne tilfælde kan cross-linking eller andre behandlinger dog være nødvendige.

Kræver keratokonus hornhindetransplantation?

I dag er behovet for hornhindetransplantation reduceret betydeligt takket være tidlig diagnose og cross-linking.